I sidste uge var det SF, der vågnede op til dåd og krævede, at hjemsendelserne af de afviste irakiske asylansøgere blev indstillet, så deres sag kunne genoptages.
SF havde, inden flere folketingsmedlemmer besøgte irakerne i Brorsons Kirke, ikke ment, at der var grund til at mene eller foretage sig noget andet end VKO-flertallet. I går kom de unge socialdemokrater i DSU frem til samme konklusion. De har været helt i Irak for ved selvsyn at konstatere, at de internationale organisationer taler sandt, når de fastslår, at det er højst usikkert at opholde sig i de områder, hvor mange af irakerne kommer fra.




























