Flere medlemmer af Flygtningenævnet har i ugens løb udtalt sig anonymt til dagbladet Information.
De har givet udtryk for, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) misbruger nævnet, når hun konstant gentager, at det er Flygtningenævnet og ikke hende, der beslutter, at de afviste irakiske asylansøgere skal sendes ud af landet. Sagen er nemlig, at Flygtningenævnet kun kan give asyl til mennesker, der er individuelt forfulgte eller har lidt overgreb og hverken tager beslutning om udsendelse eller humanitær opholdstilladelse. Det er ministerens ansvar. Og hendes alene. Ifølge Informations kilder er det især de medlemmer af Flygtningenævnet, som repræsenterer Advokatrådet, der er vrede over ministerens ansvarsforflygtigelse. Ingen af de kritiske røster stod åbent frem med deres kritik. Det fik regeringens ordførere til at antyde, at de pågældende var upålidelige, for hvorfor ellers være anonym? Hvad er de bange for, som Venstres Eyvind Vesselbo med troskyldig mine spurgte i DR 2’s Deadline mandag aften? Begrænset ytringsfrihed Ja, hvad mon de er bange for? Kunne det tænkes, at de er bange for, at det vil gå dem, som det er gået præsten i Brorsons Kirke? Han udtalte efter rydningen af kirken, at han havde set kampklædt politi, da han mødte op i kirken en times tid efter aktionens begyndelse. Det skulle han ikke have gjort. Da politiet gik til modangreb og offentliggjorde en 50 minutter lang video fra rydningen, hvoraf det fremgik, at betjentene var i skjorteærmer kunne integrations- (og kirke)ministeren triumferende kalde præstens forklaring »en fed løgn«. Af videoen fremgår det imidlertid, at betjentene skiftede skjorteærmerne ud med kampuniform under aktionen.
