Umiddelbart efter politiet havde ryddet Brorsons Kirke for irakere i sidste uge og alle tv-stationerne havde vist billeder af en betjent, der slår på en ung pige, der sidder på jorden uden for kirken i en fredelig demonstration, følte politiet sig kaldet til at udtale, at den slags kunne vi lige så godt vænne os til.
TV Se de voldsomme billeder fra politiaktionen
I fremtiden ville der komme mere af den slags. Både Københavns politidirektør, Johan Reimann, og formanden for politiforbundet, Peter Ibsen, sagde til Jyllands-Posten, at dialog mellem politi og aktivister de senere år er afløst af konfrontation, som tvinger politiet til at tage skrappere midler i brug.




























