Pengene passer ikke: Alene spekulanter i Londons bankkvarter, The City, vil få julen forsødet med bankbonusser på anslået op til 6 mia. pund: 30 mia. kr. Pengedrengene i andre af klodens finanscentre vurderes til at få mindst det samme udbetalt, altså alt i alt over 60 mia. kr. i julebonusser – efter et år med global økonomisk nedsmeltning. Julegaverne vil absurd nok blive betalt af skatteyderne, som i løbet af det seneste år har pumpet mere end 1 milliard milliarder dollar ind i bankerne for at redde det finansielle system. Det svarer til mere end hundrede års danske statsbudgetter. Politikerne lever i en parallel boble. For imens dunker EU-landenes ledere hinanden stolt i ryggen, efter at de i sidste uge besluttede sig for at afsætte et engangsbeløb på 2,4 mia. euro, ca. 18 mia. kr., til verdens fattigste lande i forbindelse med klimatopmødet i København.
En stor andel af pengene er gamle bistandsmidler, der er blevet malet lysegrønne til lejligheden. Status før de sidste afgørende forhandlinger er dermed, at de rige lande har været villige til at stille kapital til rådighed for et bankvæsen, som takker for tilliden ved at sende milliardbeløb i fri cirkulation som ved et roulettebord i et kasino. Omvendt har de selv samme politiske ledere kun villet pakke deres egne gaver fra sidste år ind i nyt grønt papir og så i øvrigt forsøge at sælge sig selv som de barmhjertige samaritanere fra Bruxelles. Kynisk bluffnummer Finanskrisen er blevet brugt som en bekvem undskyldning for ikke at ville investere i en ambitiøs klimaaftale. Tidligere på året lød bortforklaringen, at man gerne ville bruge flere penge på klimaet, men desværre ikke kunne, fordi pengene skulle bruges på en akut bankredningsplan. Det var et kynisk bluffnummer. Teatertorden kaldes de fattige landes trusler om at udvandre fra Bella Center. Overdrivelser fremmer heller ikke altid forståelsen. Det var næppe rigtigt, når talsmanden for de fattigste lande i G77, Lumumba Di-Aping, udtaler som reaktion på EU-landenes ompakning:
