Da jeg gik i skole langt ude på landet i et stærkt religiøst sogn i halvfjerdserne var forældremøderne stort set en kvindelig forsamling.
Fædre involverede sig ikke i deres børns skolegang – det var kællingesnak at interessere sig for, om klassen fungerede, hvor mange penge vi måtte få med på lejrskole, om piger og drenge skulle sove i separate sovesale, eller om det kunne have sin rigtighed, at piger og drenge skulle bade sammen efter gymnastiktimen. Til gengæld var der en ting, der aldrig blev diskuteret, nemlig om de adventister, der gik på skolen, skulle tvinges til at spise svinekød. Dengang tog skoleinspektøren ingen initiativer til at interessere eller inddrage fædrene i deres børns skolegang. Ikke fordi der ikke kunne være grund til det. Der var en hel del knap så velfungerende drenge og piger, som nok havde kunnet have haft glæde af, at deres fædre viste dem og deres skolegang lidt interesse. Ligesom fædrene nok også havde haft godt af at høre, at det skam var helt naturligt og i overensstemmelse med danske værdier, at deres døtre badede nøgne sammen med drengene. Men sådan var det bare ikke. Mændene passede deres arbejde, kvinderne deres, hvilket dengang var at passe hus og børn, inklusive børnenes skole. Muslimsk mindretal I dag er vi et helt andet sted. Kvindernes frigørelse og ligestilling har bl.a. betydet, at børnenes skolegang også er fædrenes ansvar. Forældremøderne på landets skoler er derfor blevet mere sammensatte.
