Hvordan mon det føles at være ung og nyuddannet – og så ligge dér i en ansøgningsbunke med 500-600 andre unge til det første job, man søger? Ikke sjovt, vel? Men faktisk bør den unge arbejdsløse betragte oplevelsen som arbejdsløs som ... ja en oplevelse, som et lille pusterum i et arbejdsliv, der kommer til at blive hæsblæsende og stressende og spilet ud med arbejde, arbejde, arbejde. Det er nemlig dét, de øvrige generationer forventer: at de unge arbejder mere end nogen anden generation før dem.
Ungdommens skæbne beseglet
Lyt bare til debatten. Her er forventningerne til de unges fremtidige arbejdsindsats enorme.
Hvis ikke de friske unge mænd og kvinder spytter i næven og indstiller sig på et langt hårdt arbejdsliv, så kan velfærdssamfundet ikke hænge sammen i længden, forudsætter økonomerne. Ifølge dem står vi nemlig med en demografisk bombe, der betyder, at de store årgange snart forlader lærerværelser, kontorer og værksteder for at gå på efterløn og pension og dermed skaber et stort hul i de offentlige kasser og på arbejdsmarkedet. Frem til 2042 vil andelen af ældre på 65 år og derover stige med 76 procent! Da antallet af yngre samtidig falder, vil der være rovdrift på de unges arbejdstimer, hvis regnestykket skal gå op.
