Planen var oprindeligt, at Finansministeriet i denne uge skulle have præsenteret den opdaterede femårsplan for dansk økonomi. Men rapporten bliver formentlig først færdig i næste uge. Ministeriets folk har nemlig frygtelig svært ved at få pengene til at stemme. Planen, der kaldes Danmark Konvergensprogram, bliver til på foranledning af EU, som kræver, at medlemslandene redegør for sundhedstilstanden af deres offentlige finanser. Set i EU-sammenhæng, hvor lande som Grækenland, Spanien, Irland og Portugal i øjeblikket er helt ude i de finanspolitiske tove, kommer den danske rapport til at skille sig ud som en af de pænere. Men det er nu kun, fordi problemerne i de andre lande er gigantiske. Realiteten er, at også de danske statsfinanser er kørt af sporet. Det stod faktisk allerede klart, da Finansministeriet i december fremlagde Økonomisk Redegørelse. Her fremgik det, at der i 2011 ville være et budgetunderskud på cirka 20 milliarder kroner – efter at man har renset for konjunkturvirkninger. Det er det, man kalder det strukturelle budgetunderskud. Så sent som i 2008 havde Danmark et strukturelt budget overskud på 30 milliarder. Forklaringen på, at Danmark på blot få år er gået fra et stort strukturelt overskud på de offentlige finanser til et stort underskud, kan ifølge Finansministeriet koges ned til fire hovedfaktorer
1. De lempelser, der er gennemført for at afbøde den økonomiske krise. Blandt andet en underfinansieret skattereform og en forøgelse af de offentlige investeringer.
