Den seneste uge har der på vores debatsider udspillet sig en diskussion mellem tidligere sundhedsminister Torben Lund og asylchefen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz. Diskussionen er opstået, efter at Ugeskrift for Læger først på ugen offentliggjorde en klinisk undersøgelse, der viser, at 20 ud af 21 børn i afviste irakiske familier har alvorlige psykiske problemer.
Både fag- og lægfolk har rettet en kritik mod Røde Kors, som har ansvaret for driften af asyllejrene. Kritikken går på, at Røde Kors pådrager sig et ansvar for forholdene, når de accepterer at arbejde på de givne præmisser. I et svar på kritikken skrev Jørgen Chemnitz bl.a. i torsdagsavisen:




























