R eller DF - det er spørgsmålet

Legekammerater. S og SF spiller på to heste, DF og R, for at få flertal i regeringen, skriver Anita Bay Bundegaard.
Legekammerater. S og SF spiller på to heste, DF og R, for at få flertal i regeringen, skriver Anita Bay Bundegaard.
Lyt til artiklen

Det er, som om den valgkampsbacille, som Storbritannien har været alvorligt ramt af den seneste måned, er rejst over Nordsøen og har forplantet sig i dansk politik. Selv om der formentlig er god tid til et valg her i landet, er den vilde jagt gået ind. Der bliver skudt fra alle sider. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Villy Søvndal (SF) slås om, hvem af dem der er mest uvederhæftig. Den duel har afløst flere ugers beskydning fra alle lejre på de konservatives formand, Lene Espersen, for at have afvist et vigtigt arktisk topmøde. Det er uskønt både at se og høre på. Man kan fristes til at tro, at den slags giver bagslag. Men det ville være naivt. Personangreb virker. Det er derfor, politik er en beskidt affære. Valg kan ikke længere vindes på tre uger. Derfor er den danske valgkamp faktisk allerede i gang. Det kommer ikke bare til udtryk mellem regering og opposition, men også internt i de to lejre. I oppositionen er man derfor i fuld gang med at positionere sig. Det er nu – inden sommerferien – det skal vise sig, om S, SF og R vil stå som en samlet blok over for VKO ved næste valg.

Hvis ikke de radikale er med i det økonomiske udspil, som Socialdemokraterne og SF har bebudet i løbet af den næste måned, er der ikke grundlag for, at de tre partier går til valg med et samlet politisk udspil. De hårde interne forhandlinger, der for øjeblikket foregår mellem S, SF og R, kan aflæses på de meldinger, der kommer ud i offentligheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her