Bankerne har let spil

Lyt til artiklen

I denne uge byder SuperBests tilbudsavis på OTA Solgryn til en tier. I Føtex kan du få tre poser frosne hindbær for 40 kroner.

Og SuperBrugsen giver i denne uge 5 kroner i rabat på det økologiske hvedemel. Tilbud, man kan forstå. De knap 30.000 glitrede tilbudssider, der hvert år havner i vores postkasser, bliver læst ivrigt. Vi er en nation af tilbudsjægere og er så fokuseret på den nemme og lille besparelse, at mængden af tilbud og tilbudsaviser fortsat stiger. Vi bruger faktisk mere tid på tilbudsaviser end på at følge med i vores egen privatøkonomi. Det viser en undersøgelse, som et analyseinstitut har foretaget for Forsikring & Pension. Den prioritering kan være en rigtig dårlig forretning, for selvom det er dejlig håndgribeligt at spare knap 9 kroner på havregrynspakken og en femmer på hvedemelet, så er det jo småpenge, sammenlignet med hvad der er at hente til husholdningskassen ved at sikre sig den bedste rente – f.eks. ved at klikke sig forbi mybanker.dk for at studere bankpriser. Men hvorfor går forbrugerne efter den lille gevinst? Det skyldes, at de ikke forstår bankernes sprog. Samme undersøgelse fra Forsikring & Pension afslører, at hver tredje dansker mangler viden om helt simple finansielle begreber. De kan ikke regne med renter og ved ikke, hvad ÅOP – årlig omkostning i procent – er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her