Ni ud af ti danskere tror selv, de har godt styr på privatøkonomien.

Sandheden er imidlertid, at mange ikke forstår selv de simpleste ord, som bruges i banken. Mere end hver tredje dumper i et regnestykke, hvor man skal udregne, hvor meget en opsparingskonto giver i rente over to år. Det viser en undersøgelse, Userneeds har lavet for Forsikring & Pension.

Resultatet vækker bekymring blandt eksperter. »Vi frygter, at der er en gruppe, som har forsøgt at sætte sig ind i deres økonomi, men har opgivet. De beskæftiger sig sjældent med det eller overlader det til andre. Det kommer man let galt af sted med«, siger cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet. Unge forstår lige så lidt som voksne
Undersøgelsen afkræfter en myte om, at unge har særlige problemer med at forstå privatøkonomi. En række undersøgelser har det seneste år sat fokus på unges manglende viden på området, men de nye tal viser, at problemet er mindst lige så stort blandt voksne. Særligt undersøgelsens ældste gruppe, de 50-65-årige, skiller sig ud, ved at hele 44 procent ikke kan regne med renter. Blandt de 18-29-årige er det 34 procent, der rammer forkert, og for 30-49-årige er det 35 procent. Resultaterne viser, at danskernes viden om simpel privatøkonomi ligger langt fra, hvad banker og andre i finanssektoren tror. Det vurderer forbrugerekspert, ph.d. Jesper Bo Jensen, der har rådgivet netop finanssektoren. Finansfolk lever i en osteklokke
»Det her vil være overraskende for mange i sektoren. Mange finansfolk lever i en verden, hvor man tror, at alle andre kan det, man selv kan. Sandheden er, at rigtig mange mennesker simpelthen ikke kan det her«, siger Jesper Bo Jensen. Når mange mangler viden, som bankrådgivere går ud fra, at de har, kan det have store konsekvenser. »Det her viser, at rigtig mange mennesker ingen fornemmelse har for, hvad der sker, når de går i for eksempel en bank. De ved ikke, hvad de får og betaler i rente på deres konti. Konsekvensen er, at mange bliver snydt eller ikke får det optimale ud af det. De låner penge, men kan ikke gennemskue, hvad de kommer til at sidde for om måneden«, siger Jesper Bo Jensen, der driver firmaet Fremforsk. I undersøgelsen skal respondenterne svare på, hvor meget man i kroner og øre får ud af at have 10.000 kroner stående i to år på en konto, som giver 10 procent i rente om året. Svaret kan du læse nederst i artiklen. Mange kan ikke styre det selv Når mere end en tredjedel ikke kan svare korrekt på dette spørgsmål, bør det være et signal om, at man ikke kan forvente, at borgerne kan tage fuldt ansvar for de aftaler, de indgår om deres økonomi, mener Carsten Holdum. »Vi skal passe utrolig meget på ikke at lægge for meget ansvar over på befolkningen. De aktive og veluddannede kan have frie valg, men mange skal have tilbudt gode standardløsninger på blandt andet pensionsområdet, så det ikke går galt, hvis de ikke ændrer noget selv«, siger Carsten Holdum. Han peger på, at forventninger om, at befolkningen generelt kan forstå komplicerede finansielle produkter, er roden til meget ondt i samfundsøkonomien. Kvinder ved mindst »Se bare på finanskrisen i USA, som blev udløst af rådne boliglån. En hel sektor levede af at sælge boliglån til folk, som aldrig kunne betale tilbage, og sælge dem videre til andre. Hvis folk havde forstået det, var det aldrig kommet så vidt«, siger Carsten Holdum. Størst forskel er der mellem mænd og kvinder, hvor kvinder klarer sig klart ringest. Her svarer næsten 50 procent forkert, mens det samme gælder for under 30 procent af mændene. Den forskel er desværre ikke overraskende, vurderer Jesper Bo Jensen. »Mange kvinder ved for lidt, fordi de overlader det til manden, mens de så tager sig af en masse andet i familien. Efter en skilsmisse ser man ofte, at kvinden er dårligere stillet, fordi hun ikke har engageret sig i økonomien«, siger Jesper Bo Jensen. Mere undervisning i skolen
Hos Socialdemokraterne er uddannelsesordfører Christine Antorini overrasket over, at problemet er så stort. »Det er et alvorligt problem, at en stor gruppe ikke forstår grundlæggende finansielle sammenhænge, der kan påvirke deres privatøkonomi. Forbrugerne skal kunne gennemskue markedet, når de for eksempel låner penge eller opretter en pension«, siger Christine Antorini. Hun vil gerne indføre mere privatøkonomi i folkeskolens ældste klasser for at få rettet op på situationen. Indsats i folkeskolen er dog næppe nok, vurderer professor Carsten Tanggaard, formand for Penge- og Pensionspanelet: »Det er ikke nok, at forbrugerne bare lærer renteregning og forstår, hvad ÅOP er. Det handler om at øge den grundlæggende forståelse for, hvad finansiering er«.