Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Hvis København vil have respekt

gæstfrihed. Netværket af fribyer blev oprettet i 1994 på initiativ af forfatteren Salman Rushdie og tæller herhjemme byerne Aalborg, Frederiksberg, Odense og Århus. Hvorfor vil København ikke være med? Arkivfoto: Finn Frandsen
gæstfrihed. Netværket af fribyer blev oprettet i 1994 på initiativ af forfatteren Salman Rushdie og tæller herhjemme byerne Aalborg, Frederiksberg, Odense og Århus. Hvorfor vil København ikke være med? Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Var det Frank Jensen, som kaldte til respekt for København? Var det ham, den ny overborgmester, som ville genskabe tilliden til hovedstaden og vise dens moralske overskud? Så skulle han kaste et blik på sin gamle by, Aalborg, sin naboby Frederiksberg og de to storbyer Århus og Odense. Hvad har disse fire byer til fælles – i modsætning til København? De fire har valgt at vise gæstfrihed over for en truet forfatter, som søger ly i Danmark. Både Frederiksberg, Aalborg, Århus og Odense bliver fra i år ’fribyer’ for hver sin forfatter ude fra verden.

Forfulgte forfattere får ly i Danmark Men København lurepasser. Og så sagde man, at provinsielt var noget negativt! Her handler det virkelig om kulturelt og moralsk format. Byer kan døje med sociale problemer, manglende cykelstier, forurening og arbejdsløshed. Men Aalborg, Frederiksberg, Odense og Århus viser med deres beslutning, at de har gæstfrihed og øje for andre end sig selv. Kom så, København Netværket af fribyer blev oprettet i 1994 på initiativ af forfatteren Salman Rushdie, som fem år tidligere var truet på livet af den iranske revolutionsleder, ayatollah Khomeini, i en berygtet fatwa. Rushdie og andre forfattere fik en stribe borgmestre med på at oprette et internationalt netværk af byer – som hver især ville invitere én eller flere forfulgte forfattere på arbejdsbesøg i et år eller to. Fribyerne skulle simpelt hen tilbyde frihed til at skrive uden censur – og uden at forfatterne skulle se sig over skulderen. Byer i mange lande – også i vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland – er med i netværket. Det er ikke alene udtryk for solidaritet med de forfattere, som får ly for censorer og undertrykkere. Det viser også vilje til at sikre et forfatterskab, som ellers ville være truet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her