Hvor blåøjede kan vi være? Selvfølgelig holder amerikanske agenter øje med, hvem der går uden for USA’s ambassade i Danmark. Og selvfølgelig holder danske sikkerhedsfolk øje med, hvem der rumsterer foran vores ambassade i Pakistan og andre stater, hvor danske interesser er truet. Den seneste uge har nærmest givet indtryk af, at USA og Danmark befandt sig på hvert sit hold. Det er heldigvis forkert. Vi er ikke alene gode venner, vi er allierede. USA’s ambassader kan ikke tillade sig at glemme, at de er et yndlingshademål for terrorister over hele verden. Det ville derfor være mærkeligt, hvis USA ikke havde agenter på alle sine ambassader til holde ekstra øje. Og det ville være mærkeligt, hvis PET i Danmark ikke selv holdt ekstra øje med alt, hvad der bevæger sig omkring ambassaden. Derfor bør der heller ikke være brug for urent trav i samarbejdet om sikkerhed.
Eksperter dumper PET-redegørelse om ambassade Tværtimod: Der er al mulig grund til, at danske og amerikanske sikkerhedsfolk samarbejder. Og da det nu er en dansk gade i Danmark, bør USA være trygt ved, at dansk politi varetager opgaven.




























