Det er det helt store mysterium i dansk skolepolitik: Hvordan kan det gå til, at udgifterne til specialundervisning bare stiger og stiger, når den ene undervisningsminister efter den anden højstemt proklamerer, at nu må det stoppe? For det stopper tilsyneladende ikke. Danmark bruger hvert år cirka 13 milliarder kroner på at sende skoleelever ud af normalklassen og ind i specialundervisningsforløb. Det svarer til en tredjedel af folkeskolens samlede budget.
LÆS OGSÅ Rapport: Specialundervisning virker ikke
Det astronomiske beløb skyldes først og fremmest, at antallet af henviste elever på specialskoler er mangedoblet i løbet af 00’erne. Men ude på ’normalskolerne’, hvor elever med særlige behov får specialundervisning i en større eller mindre del af tiden, er udviklingen også gået stærkt.
I alt er det mere end 80.000 elever, eller hvad der svarer til over 14 pct. af alle 6-16-årige, der modtager specialundervisning. Det er for mange, det er for dyrt, og der er ingen, der gør noget ved det.
Værst er det måske, at vi slet ikke ved, om indsatsen og de mange penge hjælper. Vi famler i mørke, når talen falder på specialundervisning: Om det har en effekt på udviklingen af elevernes kundskaber, aner vi reelt ikke – hverken hvad angår de elever, der bliver udskilt, eller de elever, der sidder tilbage.
»Det er utrolig problematisk, at der er så lidt dokumentation«, lød det for nogle måneder siden fra tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet Finn Christensen. Han var indtil sin pension sidste år ansvarlig for at indsamle viden på området. Og han er ikke den eneste velfunderede kritiker af indsatsen.
