Problemet med de senere års ophedede udlændinge- og værdidebat har ikke været en alt for hård tone.
Tværtimod. Attituden over for de stadig flere hadprædikanter på de ekstreme og antidemokratiske yderfløje har været alt for slap og eftergivende. Og ikke mindst fraværende, forvirret og forsvindende.
I alt for lang tid har en rabiat og voldsromantisk krigsretorik fået lov til at dominere debatten, ofte næsten uimodsagt.
Som i et freakshow er det de mest vanvittige synspunkter, der har sat dagsordenen – mens de moderate og eftertænksomme stemmer delvist er forstummet.
Værdidebatten har udviklet sig til en cirkusforestilling, hvor det er spektakulære gøglertyper som ’den uhyggelige klovn’ og ’den stærke mand’, der er løbet med hele opmærksomheden.
Imens har det store flertal af hverdagsvælgere siddet som et passivt publikum – og enten grædt eller gyst.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar