Udenrigsminister Villy Søvndals (SF) mavelanding i skandalesagen om de hemmelige CIA-fly, der har overfløjet Danmark og flere gange er landet i Grønland med torturfanger, vækker mindelser om forgængeren Lene Espersens (K) ligegyldighed over for Arktis. Ligesom Lene Espersen med sit ferieafbud til Arctic Five-mødet i 2010 fik signaleret klart og tydeligt til grønlænderne, at den danske regering i København – som stadig suverænt styrer kongerigets udenrigs- og sikkerhedspolitik – ikke prioriterer det arktiske område og altid vægter andre hensyn højere, har efterfølgeren på posten nu gentaget fadæsen: Fuldt forståeligt er grønlænderne voldsomt frustrerede over, at S-R-SF-regeringen i modstrid med alle tidligere løfter har valgt at lægge låg på en optrævling af CIA’s ulovlige torturtransporter – og dermed viderefører hemmelighedskræmmeriet fra 00’erne.
LÆS OGSÅ Søvndal dropper CIA-undersøgelse
Selvstyreformand Kuupik Kleist fra SF’s søsterparti, Inuit Ataqatigiit, har reageret skarpt på Søvndals afbud, og det nye grønlandske folketingsmedlem Doris Jakobsen truer ligefrem med at trække støtten til S-R-SF-regeringen, hvis der ikke laves en ny, reel undersøgelse af CIA-flyene.
Hvis Søvndal tror, at han kan stoppe skandalekomplekset ved blot at kalde nye undersøgelser »bagudrettede og omkostningstunge«, har han forregnet sig. CIA-skandalen er tegn på en korrumperet magtkultur, der rummer mindst tre lag:Skandale #1: Accept af torturtransport Mest fundamentalt står regeringsapparatet tilbage med et stort forklaringsproblem, fordi danske myndigheder – i bedste fald – har set igennem fingre med, at chartrede privatfly er fløjet igennem dansk luftrum, og flere gange mellemlandet i Grønland for at tanke op, med mistænkte terrorfanger, der er blevet ført til CIA’s torturfængsler.
