Midt i Gaddafis desperate overgreb stod ét fremskridt og en masse kynisme klart i taklingen af den arabiske revolte. For at se fremskridtet må vi lige kigge tilbage i bødlernes bog. Den Arabiske Liga var ligeglad, da Syriens diktator lod sit militær myrde 20.000-30.000 borgere i byen Hama i 1982. Ligaen vendte også ryggen til, at den irakiske diktator Saddam Hussein myrdede 100.000 kurdere, måske hen ved 180.000, i operation ’Anfal’ i 1988/89.
Og ligaens statsledere trak på skuldrene, da Sudan begik et diskret folkemord på en lille halv million indbyggere i sin Darfurprovins i dette årti. Men tirsdag besluttede ligaen at sende Libyen uden for døren, da Moamar Gaddafi instruerede sin hær i at knuse oprørske borgere i hovedstaden Tripoli. Gaddafi vidste givet selv, at han var færdig, da han lovede død og ødelæggelse over sine systemkritikere. Han ville hellere dø hjemme end at flygte, sagde han. Gaddafis eget valg. Kun Daniel Ortega fra Nicaragua ønskede ham alt godt.
