Afsløringer er livsfarlige for Abbas

Parter. Netanyahu (t.h.) i Israel vinder stemmer på sin vrangvillighed - mens Abbas (t.v.) i det palæstinensiske samfund risikerer livet ved sin forsonlighed.
Parter. Netanyahu (t.h.) i Israel vinder stemmer på sin vrangvillighed - mens Abbas (t.v.) i det palæstinensiske samfund risikerer livet ved sin forsonlighed.
Lyt til artiklen

Bliv ikke forbavset, hvis den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, udsættes for et attentat. I denne uge blev han bragt i samme risikozone som Anwar Sadat og Yitzhak Rabin, den egyptiske og den israelske leder, der udfordrede hver deres nationalreligiøse højrefløj og endte med, at de – 1981 og 1995 – blev myrdet af én af deres egne. Det er ikke et ringe selskab. Men det er dårlige udsigter. Abbas er kommet i klemme ved Al-Jazeeras offentliggørelse af dokumenter, som viser, at Abbas er en kompromis- og risikovillig fredsforhandler, og at Israels regeringsleder, Benjamin Netanyahu er ødelæggende for håb om fred.

LÆS ARTIKEL Lækage: Palæstinenserne ville opgive millioner af flygtninge

Det sørgelige er, at Netanyahu i Israel vinder stemmer på sin vrangvillighed – mens Abbas i det palæstinensiske samfund risikerer livet ved sin forsonlighed.

Dokumenterne fra Al-Jazeera, der her konkurrerer med WikiLeaks, rummer således både noget godt, noget farligt og noget fredspolitisk ildevarslende.

Hasard med Israels fremtid
Det gode er, at dokumenterne gennemhuller enhver påstand om, at fred ikke er mulig. Hvis de israelske vælgere er interesseret, vil de nu vide, at den palæstinensiske præsident Abbas og hans folk er parat til kompromis. Hvis Netanyahu tror, at han kan få det bedre, spiller han hasard med Israels fremtid og sikkerhed.

Det farlige er dokumentationen for, at Abbas risikovillighed er blevet arrogant afvist. Det udstiller Abbas som en israelsk medløber i arabiske medier. Han var allerede truet af palæstinensiske ekstremister.

De vil nu føle, at de har fået ret, næsten pligt, til at gå efter hans strube, fordi afsløringerne dokumenterer, at han har været parat til at gå på kompromis med de mest følsomme palæstinensiske dogmer, dels retten til (hele) Jerusalem, dels flygtninges ret til tilbagevenden til områder, der siden 1949 har været Israel – og at hans sikkerhedsstyrker har samarbejdet med Israel imod palæstinensiske ekstremister. Og det ildevarslende er, at konkurrencen mellem WikiLeaks og al-Jazeera om at lække ikke-bindende forslag fra fredsprocessens maskinrum, kan svække tilskyndelsen til at imødekomme sin modstander, før man ved, om man får noget igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her