Fyringer som dem i DR forleden kan få en hvilken som helst ledelse til at se handlekraftig ud.
Men hvis DR’s nye generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, mener noget med at love »et skarpere DR«, vil hun være nødt til at ruske op i det allermest følsomme, hun har – dækningen af nyheder. Hendes – og DR’s – problem er, at den teknologiske udvikling for længst har overhalet de store tv-aviser. Verdens nyheder venter simpelt hen ikke på TV-avisens to faste tidspunkter, klokken 18.30 og lidt senere, klokken 21.00. Tunesiens diktator, Ben Ali, flygtede fra sit land fem-ti minutter i klokken 19 – to timer før næste TV-avis.




























