Maskinstormere og ’køb dansk’-freaks har i årtier advaret mod, at ny højteknologi og øget global handel ville undergrave arbejdsmarkedet i de rigeste lande.
Frygten var, at automatisering og outsourcing af al produktion vil sparke grundlaget væk under de ufaglærte, særligt mænd, der ikke ville kunne finde rigtige job. I begyndelsen af 1990’erne talte økonomer om ’jobløs vækst’, altså en paradoksal tilstand, hvor samfundsøkonomien vokser uden at forplante sig i en stigende beskæftigelse. Hidtil har frygten vist sig at være ubegrundet. I 1990’erne lykkedes det – også i Danmark – at få markant flere i arbejde. Gennem højkonjunkturen i 00’erne fortsatte tendensen. Enhver snak om ’jobløs vækst’ blev afblæst. Men det er tid til igen at sætte fænomenet på dagsordenen. Opsvinget trækker nemlig ikke nye job med sig. Voksende overskud forplanter sig ikke længere i flere arbejdspladser. De op mod 200.000 private job, der er forsvundet siden nedturen begyndte, vender næppe tilbage til Danmark – og desværre er der ikke tegn på, at virksomhedernes efterspørgsel efter den ufaglærte arbejdskraft vil stå mål med udbuddet. Skønt store danske vækstvirksomheder som f.eks. Vestas, Coloplast og Mærsk har milliardoverskud, skærer de hårdt ned på medarbejderstaben, særligt blandt ufaglærte i Danmark.
