Det er heldigvis kun i de færreste familier, at børnene får et klap på skulderen, når de plukker vingerne af en flue.
Nej, dyrplageri er faktisk ikke noget at være stolt af. Men lad os flytte scenen hen i supermarkedet: Her køber helt præcist 99,8 procent af forbrugerne kød fra kyllinger, som med stor og målbar sandsynlighed er blevet pint og plaget i de små 40 dage, det har taget at fede dem op.

























