Bagtæppet for al politisk diskussion de kommende år bliver den økonomiske krise og de besparelser, der skal gennemføres i samfundet.
Når statsministeren i sin nytårstale siger, at de fede år ligger bag os, og at nu venter de magre, er det for at banke noget krisebevidsthed ind i os, så vi forstår, hvor alvorligt det står til med landets finanser, og så vi bedre kan acceptere de nedskæringer, der uundgåeligt rammer det offentlige forbrug nu og de kommende år. Det er selvfølgelig helt fair, at statsministeren på den måde afstemmer forventningerne med borgerne. Faren i økonomiske krisetider er imidlertid, at politikerne holder op med at bakke deres beslutninger op med politiske argumenter, men alene med økonomiske. Det er f.eks. det, vi oplever i diskussionen om besparelserne på Det Kongelige Teater. Her lyder politikernes argumenter, at riget fattes penge, alle skal jo spare, så det skal Det Kongelige Teater selvfølgelig også. Et rent økonomisk argument, fordi der er en finanslov, der skal hænge sammen, men ikke skyggen af et politisk argument.
