Rigsfællesskabet er kolos på istapper

Klondike. "Oliefirmaet Cairn er lige nu på vej med en ny borerig, der skal søge lykken efter det sorte guld i undergrunden. Havet ud for Vestgrønland er ved at blive et klondike."
Klondike. "Oliefirmaet Cairn er lige nu på vej med en ny borerig, der skal søge lykken efter det sorte guld i undergrunden. Havet ud for Vestgrønland er ved at blive et klondike."
Lyt til artiklen

Ceremonielt blev det arktiske topmøde i Nuuk i går en succes for udenrigsminister Lene Espersen (K): Den amerikanske kollega, Hillary Clinton, kom, sov på Hotel Hans Egede og løftede samarbejdet på tværs af Nordpolen op i den højeste diplomatisk liga. Men som WikiLeaks kunne offentliggøre i går, er der langt større indsatser på spil i Arktis end høflighedsfraser. Indberetninger fra den amerikanske ambassade i København viser, at USA forventer, at Grønland snart vil søge formel uafhængighed, men også at jagten efter naturressourcer er på vej ind i den afgørende fase. Desværre har Danmark endnu ikke meget konkret at byde på, hvad angår praktisk magtpolitik i de vidtstrakte områder – deroppe, hvor en kongerække af danske opdagelsesrejsende – fra Knud Rasmussen til Rasmus Klump – har slæbt sig frem med brædder, hunde og små pandekager. I modsætning til de andre medlemmer af Arktisk Råd har den danske regering endnu ikke fremlagt en strategi for Arktis og er under stigende kritik fra grønlandske politikere for at sjofle regionen.

Hillary Clinton er nu med i Arktisk Råd Mens Norge og Canada for længst har gjort området til førsteprioritet i deres udenrigspolitik, hænger Danmark fast i en provinsiel fascination af en CNN-dagsorden, hvor vi slet ingen forskel kan gøre. Regeringens nye Arktis-strategi er ganske vist på vej og ventes offentliggjort i juni. Men afstanden mellem de uforpligtende målsætninger om en klarere profil i Arktis og det reelle akutberedskab til at håndtere ulykker, miljøkatastrofer og trafikken af krydstogtsskibe er milevid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her