Hvilke uhyggelige kræfter har bemægtiget sig den israelske politiske og militære ledelse. Først og fremmest Benjamin Netanyahu, ministerpræsidenten, og hans forsvarsminister, Ehud Barak.
Begge tidligere officerer i hærens eliteenheder. Hvilke mareridt blinder disse mænds dømmekraft, så de forholder sig autistisk til virkeligheden. I løbet af de mindre end to år, dette sammenrend af nationalistiske kræfter og religiøse, der gør sig ud for at være en regering, har siddet på magten i Jerusalem, er det lykkedes at placere Israel i klasse med Nordkorea og Iran i den internationale bevidsthed.




























