Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal er med en vis ret blevet kritiseret for, at det er uklart, hvordan de sammen med arbejdsmarkedets parter vil forbedre finanserne med 15 mia. kr. i planen ’Fair løsning’.
Hvilke konkrete områder vil man tage fat i? Et oplagt sted at starte er beskæftigelsessystemet, der i de senere år har udviklet sig til et uhyrligt miks af et kommunalt bureaukrati og et klondike for entreprenante varmluftskonsulenter, der samlet koster samfundet op mod 20 milliarder årlig.



























