Med venner som Frauke Petry behøver Forbundsrepublikken ingen fjender. Lederen af Alternativ for Tyskland (AfD) rejser land og rige rundt med en parole, hun ikke kan blive træt af at gentage, når emnet ’brændende flygtningehjem’ bringes op: »Had er et symptom og ingen årsag«.
Hadet er, forklarer Petry, ikke årsag til den omfattende vold og selvtægt. Det er et »symptom« og dermed en følge af kansler Angela Merkels flygtningepolitik.



























