Du sidder på et oversøisk fly i 11.000 meters højde. Ved siden af tager nogle medpassagerer en lur. Andre læser. Spiller spil på iPad’en. Ser film. Spiser. Drikker. Sludrer med sidemanden eller kigger ud ad vinduet. Kabinen er fuld af pausens hyggelige atmosfære. Over høtjtalerne får I besked om vejret, kursen og forventet tid for landing. Men pludselig går det op for jer, at ordene ikke giver mening. At de er optaget i en anden tid. Så står det klart, at cockpittet er tomt. Piloten har forladt det. Måske har han aldrig været der? Og den lufthavn, I skulle lande i? Den findes slet ikke...«. Nogenlunde sådan beskrev den polskfødte sociolog Zygmunt Bauman den moderne verdens udfordringer i et interview med The Guardian i 2011.
Bauman har flere gange i al stilfærdighed føjet til sine analyser af verdens tilstand, at han ikke selv ville få lov til at være med til at finde løsningerne. I søndags forlod han for altid kabinen, da han døde i Leeds, 91 år gammel.
