Forleden fik jeg brev fra den gamle verden. Et rigtigt brev på papir med håndskreven underskrift og formfuldendte sætninger. Brevet fortalte, at et lille slot i det nordøstlige Frankrig, Villa Marguerite Yourcenar, ikke længere skal være arbejdssted for europæiske forfattere.
Jeg har siden stedets stiftelse for tyve år siden siddet i den jury, som har fundet stipendiaterne. De heldige har siddet i nogle måneder med slottets udsigt over udstrakte marker i den nordfranske tåge og skrevet deres bøger. Fuld kost og logi har de haft, ti tusind kroner i månedlige lommepenge samt en cykel og en bil stillet til rådighed af stedets generøse ejer og mæcen, den nordfranske region.




























