Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)/Politiken-Tegning
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel til mit slot i Frankrig

En hilsen fra Marguerite Yourcenar og Kejser Hadrian.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forleden fik jeg brev fra den gamle verden. Et rigtigt brev på papir med håndskreven underskrift og formfuldendte sætninger. Brevet fortalte, at et lille slot i det nordøstlige Frankrig, Villa Marguerite Yourcenar, ikke længere skal være arbejdssted for europæiske forfattere.

Jeg har siden stedets stiftelse for tyve år siden siddet i den jury, som har fundet stipendiaterne. De heldige har siddet i nogle måneder med slottets udsigt over udstrakte marker i den nordfranske tåge og skrevet deres bøger. Fuld kost og logi har de haft, ti tusind kroner i månedlige lommepenge samt en cykel og en bil stillet til rådighed af stedets generøse ejer og mæcen, den nordfranske region.

Alt vidnede om respekt for litteraturen. Alt åndede af årene efter Murens fald i 1989, da alle talte om Europa.

Nu er det slut. Regionsrådsformanden takker for indsatsen i smukke vendinger. Regionen vil fremover vende blikket væk fra det større Europa og bruge sit lille slot i en ny kulturpolitik, som skal være mere rettet mod nærområdet og mod »vores umiddelbare, flamsktalende naboer«.

Fair nok, tider skifter. Hvor ligger de dog allerede langt tilbage, de år efter Murens fald, da begejstringen for Europa satte skub i alverdens kulturelle projekter, også Villa Yourcenar. For mig har det været et eventyr hvert forår at læse mig ind på 20-30 europæiske forfattere, som gerne ville have husly i Marguerite Yourcenars barndomshjem. At flyve til Paris og diskutere ansøgningerne med inspirerende franske kolleger i Forfatterforeningen. At genoptage samtalen fra sidste år, fra forrige år, fra for femten år siden, med de samme sjove belæste mennesker omkring det samme bord under de samme krystallysekroner med den samme Balzac skuende ned fra billedet på væggen.

Det har været to årtier. På sporet af den tabte tid. Ikke under Marcel Prousts auspicier, men under Marguerite Yourcenars. Vi sad der i Paris og sendte forfattere ’hjem’ til hende, hjem til hendes lille slot i Flandern. Mange af forfatterne skrev til os, at hun betød meget for dem. Det gør hun også for mig.

I sit indre var hun Hadrian, forelsket i den unge dreng Antinous. Hun var romer, mand, jæger og digter, hun var en kejser med humanistiske idealer

Marguerite Yourcenar (1903-1987) var det første kvindelige medlem af Det Franske Akademi. Hendes forfatterskab rummer alt, hvad et stort europæisk forfatterskab i det 20. århundrede kunne rumme, og de to romaner ’Smeltediglen’ og ’Kejser Hadrians erindringer’ tilhører, tror jeg, verdenslitteraturen.

Jeg synes, jeg kender Hadrian bedre end de fleste af mine venner – og det til trods for, at han er en romanfigur, opstået i en ung kvindes fantasi. Marguerite Yourcenar var i begyndelsen af 20’erne, da hun skrev første version af romanen, som vover sig dybt ind i en 60-årig døende romersk kejsers liv, følelser og tankeverden. Men hun brændte manuskriptet dengang, for hun var ikke tilfreds, og først mange, mange år senere skrev hun så alligevel romanen. Igen. Den udkom i 1953.

Kejser Hadrian (76-138) levede i det vindue i verdenshistorien, »Da guderne ikke mere fandtes, og Kristus endnu ikke fandtes«, skriver Flaubert i et »uforglemmeligt« notat, som blev afgørende for Marguerite Yourcenar: »En stor del af mit liv skulle gå med at prøve at definere og derpå skildre dette menneske, som var alene, men samtidig tæt knyttet til alt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At en ung kvinde engang i 1920’erne har haft lyst, evne og overblik til at folde et humanistisk projekt af det omfang ud, har altid været mig en gåde. Sikken en barndom, opdragelse og skolegang hun må have haft, den lille Marguerite, som voksede op blandt aristokrater i et hjørne af Europa, hvor det franske og det flamske spiller med og mod hinanden. Det meste af sit voksne liv kom hun til at leve sammen med sin kvindelige partner i USA, hvor hun blev statsborger. Men i sit indre var hun Hadrian, forelsket i den unge dreng Antinous. Hun var romer, mand, jæger og digter, hun var en kejser med humanistiske idealer:

»Det var mit mål, at den elendigste skabning, slaven, der renser byens kloakker, og den forsultne barbar, der strejfer om ved vores grænser, skulle se deres interesse i Roms beståen«.

Hvert forår, når jeg sad og læste ansøgninger til Villa Yourcenar, følte jeg mig lidt uden for tiden. Det var Roms beståen, det gjaldt. »Jeg har ofte reflekteret over den fejltagelse, vi gør os skyld i«, siger Kejser Hadrian med Marguerite Yourcenars stemme, »når vi uden videre går ud fra, at et menneske eller en familie nødvendigvis må leve med i de begivenheder eller de ideer, som præger det århundrede, de tilfældigvis lever i«.

Nu er der så tilfældigvis gået tyve år, hvor jeg fik lov til at være med til at sende europæiske forfattere på flandersk refugium i Villa Marguerite Yourcenar. Epoken er slut. Men Kejser Hadrians erindringer, de er stadig lige til at læse. Rom står endnu.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden