Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Petersen Anne-marie Steen/Politiken-Tegning
Foto: Petersen Anne-marie Steen/Politiken-Tegning
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal tænkes helt ud af cellen i de danske fængsler

Papes medicin mod problemerne i landets fængsler risikerer at virke stik imod hensigten.

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da en fængselsbetjent nytårsdag blev overhældt med kogende vand i Vestre Fængsel, var det afslutningen på et rekordvoldsomt år i landets fængsler med 616 episoder med vold eller trusler mod betjente eller deres familier, udenfor eller på jobbet. Det svarer til, at hver 5. betjent i løbet af 2016 blev udsat for vold.

Derfor er det på høje tid, at sikkerheden for denne gruppe af velfærdssamfundets kernetropper bliver prioriteret. Vi kan ikke være bekendt over for de ansatte i landets fængsler, at de skal gå på arbejde med velbegrundet angst, og det er mere end velkomment, at justitsminister Søren Pape vil forsøge at gøre noget ved problemet.

Desværre er justitsministeren kommet skævt ind i den ellers vigtige diskussion om, hvordan vi får et bedre og mere moderne fængselsvæsen. Ved at sammenkoble krav om en mere hårdhændet kurs over for kriminelle med beskyttelsen af ansatte har Pape taget gruppen af fængselsbetjente som politiske gidsler for en udsigtsløs skærpelse af de indsattes forhold. På den måde udnytter han gruppen af betjente til at fremføre sin nyborgerlige tough on crime-politik, hvor den blødere del af arbejdet med fangerne betegnes som 70’er-pædagogik.

En del af Søren Papes hensigter er i sig selv fine nok. Blandt andet vil det være godt, hvis det lykkes ham at sende kriminelle østeuropæere tilbage deres hjemlande, så de ikke slår rødder her. At begrænse rygningen og forhindre de indsatte i at smugle mobiltelefoner ind i fængsler ligeså. Problemet er, at initiativerne kommer som golde krav om, at de betjente, som i forvejen har et problem med de mange hårde fanger, nu skal tage skrappere midler i brug. Resultatet bliver meget nemt en optrapning af konfliktniveauet mellem indsatte og ansatte i stedet for det modsatte.

Justitsministeren vil nedsætte en taskforce, der skal komme med ideer til, hvordan man kan forbedre forholdene for personalet i landets fængsler. En af de ideer, som er på tegnebrættet, er en opdeling af fængselspersonalet, så det ikke er de samme, der tager sig af sikkerhed, som også tager sig af resocialiseringen.

Det kunne blive en god anledning til at tage nye løsninger i brug. Der er behov for at tænke ud af cellen, hvis vi skal udvikle håndteringen af kriminelle i positiv retning og ikke falde tilbage i en hævngerrig straffeform, der beviseligt ikke fører meget godt med sig.

Et nyt straffeparadigme må tage afsæt i udnyttelse af den nye overvågningsteknologi

Det storeparadigmeskift i måden at straffe på foregik i midten af 1800-tallet, hvor de to store fængsler i Vridsløselille og Horsens blev bygget. Inden for de sidste år er begge fængsler lukket. Det kan opfattes som et symbolsk farvel til den form for fængselsstraf, som har været benyttet de sidste 150 år. Her betød den såkaldte panoptiske indretning, at få betjente kunne overvåge mange fanger. Alle indsatte fik den samme behandling, som groft sagt gik ud på at nedbryde for at bygge op. Derfor hed fængslet i Vridsløselille også forbedringsanstalt og ikke fængsel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det panoptiske fængsels oprindelige kontrolmekanisme er med tiden blevet udhulet, fordi det var umuligt at opretholde den strenge disciplin, som var dens forudsætning. De senere år har også overvågningsteknologien ændret karakter. Det betyder, at det måske er helt andre straffemetoder end dem, justitsministeren forestiller sig, som passer til vores samfund. Relationen mellem magt og individ er de sidste 150 år blevet udjævnet, samtidig med at muligheden for at overvåge er helt anderledes.

Et godt eksempel er det nye fængsel ved Enner Mark i Østjylland, der erstattede Horsens Statsfængsel. Her er opdelingen i sektioner med forskellige typer fanger det centrale element i indretningen. Andre tiltag, som har trukket vores straffemetoder i rigtig retning, er brugen af samfundstjeneste og brugen af elektronisk fodlænke, der betyder, at både samfund og småkriminelle undgår at bruge tid og penge på at afsone i et fængsel.

Et nyt straffeparadigme må tage afsæt i udnyttelse af den nye overvågningsteknologi, samtidig med at de gamle tanker om forbedring af de kriminelle genfortolkes. Slagord om en hård linje og nedsættelse af en hurtigtarbejdende taskforce løser næppe problemet i danske fængsler. Til gengæld kunne man med fordel undersøge, om inddelingen i forskellige typer kriminelle kunne åbne muligheder for mere differentieret disciplinering af de indsatte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden