Margrethe Vestager bliver desværre nok ikke EU-Kommissionens ny formand, når Jean-Claude Juncker skal afløses til november. Lige så elendige årsagerne til dette fravalg er, lige så nødvendige er de begrundelser, hvormed den nuværende og den kommende danske regering skal insistere på hendes kandidatur.
Vestager er en kendt og skattet EU-kommissær i mange europæiske lande. Om hende står der almindelig respekt. I udenlandske medier figurerer hun som en selvfølgelig formandskandidat side om side med kvalitativt langt svagere navne.




























