Da jeg stod der i prøverummet, hørte jeg noget. Bag den tynde væg ved siden af lød det, som om nogen havde sex. Ikke på den sjove måde, men som en tarvelig omgang, hvor en er blevet betalt for at tilfredsstille en anden. Jeg nåede at få et glimt af kvinden, der gik ud af prøverummet. Hun gik foroverbøjet ud i en stor dynejakke og slidte sko. Så stod jeg der med min glimtende paillettop og røde velourbukser i hånden, som jeg havde udset mig til jul. Der stod et dyrt designernavn i nakken. Tøjet var lavet af polyester og syet Kina. Det var som et udtryk for, hvor depraveret hele vores forbrugerkultur er. Stormagasinet, den vestlige forbrugers katedral, havde mistet sin magi.
Det var samme dag, som FN annoncerede, at vi nu var otte milliarder mennesker på Jorden. Og en ting er sikkert. Det er ikke stormagasiner nok til alle. Det er kun 11 år siden, vi rundede syv milliarder mennesker, og forventningen er, at vi topper med 10 milliarder mennesker i 2050. I samme periode er klimaforandringerne blevet synlige på alle kontinenter.
