Stem og skriv: Løber regeringen fra sit løfte om billigere busser og tog?

Lyt til artiklen

»Et to-zoners klippekort koster i dag 140 kroner. Det, vi siger, er, at det skal koste 105 kroner«, sagde Pia Olsen Dyhr (SF) i valgkampen.

I går meddelte DSB, at taksterne på offentlig transport vil stige først i det nye år.

S og SF skuffer med dyrere billetter til bus og tog

»Desværre er en prisstigning i den kollektive trafik uundgåelig. Vi må følge den generelle pris- og lønudvikling, og vores udgifter er steget meget de seneste år, blandt andet prisen på brændstof«, forklarer Anne-Lise Bach Sørensen, salgsdirektør hos DSB.

I S-R-SF-regeringens bagland møder beslutningen om at lade billetpriserne stige kritik.

FOA-formand Dennis Kristensen havde forventet »et højere ambitionsniveau«, Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) kalder takststigningerne for et »skridt i den helt forkerte retning«, og Lejres borgmester Mette Touborg (SF) understreger, at udviklingen »ikke gavner den kollektive trafik«.

LÆS ARTIKEL

EL: Radikale er skyld i dyrere billetter

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forklarer, at takststigningerne er en arv fra den tidligere regering, og at regeringens mål fortsat er en billigere kollektiv trafik

»Der kommer billigere kollektiv trafik, når vi kan finansiere det«, lover Dam Kristensen.

Synes du, at regeringen har svigtet sine vælgere ved at tillade en takststigning, eller bør politikerne vente på, at økonomien er i orden, før billetterne bliver billigere? Deltag i debatten herunder.

ingenting

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her