Da 14-årige Julia Bluhm fra USA satte sig til tasterne for over et år siden og skrev om sine veninders dårlige selvværd og ønsker om at være perfekte lige som modellerne i ungdomsbladene, havde hun nok ikke regnet med, at hun ville få USAs ældste ungdomsmagasin Seventeen til at ændre sit etiske regelsæt.
Ikke desto mindre kunne hun for et par uger siden aflevere over 80.000 underskrifter indsamlet via internettet til Seventeens chefredaktør. Underskrifter, der krævede, at bladet sætter en stopper for billedmanipulation af modellerne i bladet.




























