Forening vil mærke manipulerede billeder

photoshop. Billedet af 16-årige Anna før og efter det var i hænderne på en professionel retouchør.
photoshop. Billedet af 16-årige Anna før og efter det var i hænderne på en professionel retouchør.
Lyt til artiklen

Unge piger bliver mere påvirket af ungdomsmagasinerne, end man skulle tro.

Det siger Steen Andersen, som er generalsekretær for Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Foreningen har foreslået Folketinget, at magasinerne skal indføre et mærkat, der tydeligt fortæller, hvis magasinerne har manipuleret med billederne.

»Der burde være en mærkning af de billeder, hvor man har efterbehandlet og for eksempel gjort modellens mund lige, lavet benene længere, puttet fedt på en for tynd krop eller lavet større bryster. Et mærke, hvor man skriver: ’Der er lavet billedmanipulation’«, siger Steen Andersen.

Han mener dog ikke, det skal gælde, hvis man har ændret ting på kroppen, som ikke er permanente – som for eksempel bumser.


Forening får henvendelse fra piger helt ned til 8 år
Reaktionen kommer i kølvandet på, at flere teenagepiger nu appellerer til ungdomsmagasinerne om at lade være med at ændre billederne i magasinerne, så modellerne bliver tyndere, får andre ansigtsformer eller hvidere tænder.

LÆS ARTIKEL

Steen Andersen henviser blandt andet til en undersøgelse fra hudplejeproducenten Dove, der viser, at over 80 procent af de teenagere, der læser et kvindeblad, har dårligere selvværd, når de er færdige med at læse magasinet.

Teenagere gør oprør mod manipulerede billeder i ungdomsmagasiner

Foreningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyder rådgivning til unge og pårørende, der får spiseforstyrrelser tæt ind på livet.

Ifølge Steen Andersen kommer der henvendelser om piger helt ned til 8 år, der har begyndende tegn på spiseforstyrrelser. Her vurderer han, at billedmanipulationen kan være en medvirkende faktor til at skabe selvværdsproblemerne hos de helt unge.

Ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, mener også, at en mærkat er en god idé:

»Det ville i hvert fald kunne give unge et indtryk af, at det, man ser i reklamer, film og så videre, ikke er virkeligheden«, siger han.

En mærkat ville derfor være med til at markere for de unge, at der ikke er noget unormalt i ikke at være ekstremt tynd og veltrænet eller have den perfekte hud.

Sebastian Goos

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her