Teenagere i USA og Danmark har fået nok af, at man hiver, strækker, slører og dækker billederne af unge modeller i ungdomsmagasiner.
Med computermusen kan en professionel redigere billeder af piger til ukendelighed, så de får bredere smil, klarere øjne, helt ren hud og et tandpastahvidt smil.
Og går man hele vejen, kan man også ændre kropsformen, så modellen får større bryster, længere ben eller en smallere talje.
De seneste par uger har titusindvis af amerikanske teenage piger – ført an af 14-årige Julia Bluhm – taget kampen op mod billedmanipulationen, som ifølge pigerne giver de unge læsere dårligere selvværd og spiseforstyrrelser.
De unges politiske aktion vækker begejstring hos Ida Koch, som er ungdomspsykolog i Den Gule Flyver på Nørrebro og tidligere rådgiver for unge i programmet Tværs på DR:
»Det er meget, meget glædeligt og nydeligt, at teenagerne selv protesterer, i stedet for, at det er os andre gamle, der siger: ’Uh, det er ikke godt for de unge’. Jeg synes, det er super sejt og godt«, siger Ida Koch.
VOX-POP Danske teenagere efterlyser naturlige modeller
Skal leve op til idealer
Hun mener i det hele taget, at der ligger et stort pres på de unge om, hvordan man skal se ud.
»De bliver bombarderet med stilikoner og fantasiforestillinger om, hvordan man skal se ud. Og nogle af de mere bevidste unge, de siger: Nok er nok. Det er ikke fedt for os. For de spejler sig selvfølgelig i de billeder, de bliver præsenteret for«, siger Ida Koch.
Også i Danmark er der kommet fokus på, hvad billederne gør ved de unge piger. På internetforummet Girltalk.dk skriver unge piger i alderen 12 til 24 år om problemer med selvværd, vægt, selvmordstanker, sex og andre emner, når livet gør ondt. Ifølge initiativtager Anna Bjerre henvender en del piger sig om, at de ikke føler sig gode nok i forhold til modellerne i magasinerne.
»Det er både på et bevidst og et ubevidst plan. De har nogle forestillinger om, hvilke idealer der skal være for, at man er god nok. Både i forhold til udseende, det seksuelle, fremtoning, væremåde og så videre. Mange af dem tror bare, at det er det, som er sandheden. Og ved ikke, hvor denne forestilling kommer fra, fordi den bare lægger sig implicit ind i deres hverdag«, siger Anna Bjerre.
De unge kan forandre noget
I USA startede de unge piger en underskriftsindsamling via internettet og samlede i første omgang 80.000 underskrifter, der krævede, at det ældste amerikanske ungdomsmagasin Seventeen skulle ændre sin billedpolitik.
Seventeen udarbejdede efterfølgende en ’en ’kroppens fredstraktat’, der erklærer, at bladet fremover ikke vil manipulere med modellernes kropsstørrelser eller ansigter – hvilket de i øvrigt benægter, at de nogensinde har gjort.
Siden er Julia Bluhms netværk ’Spark’ – som kæmper mod seksualiseringen af kvinder – gået i kødet på Teen Vogue, som endnu ikke har givet sig på trods af over 33.000 indsamlede underskrifter.
Ifølge Klaus Levinsen, som er lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet og har forsket i unges forhold til politik, så vil vi se flere lignende aktioner fra de helt unge teenagere i fremtiden.
»Det er et udtryk for, at almindelige unge piger tror på, at de faktisk kan forandre noget gennem de her medier. Og det er i sig selv en væsentlig forandring, at man faktisk tror på, at man kan ændre noget. Vi kan diskutere, om det er stort eller småt. Men man tror, at man kan få indflydelse på ting, der ligger langt væk fra ens dagligdag«, siger Klaus Levinsen.
Han mener, at »det er en interessant udvikling, hvis man kan bringe de helt unge i spil og give dem politisk selvtillid«.
»De unge piger er normalt en gruppe, som måske ikke har så stor tillid til, at de selv kan ændre tingenes tilstand«, siger han.
Vi Unge: Bevidste om vores ansvar
I Danmark har ungdomsmagasinet Vi Unge også fulgt debatten i USA, og her har man ifølge chefredaktør Tina Dines Appelt haft nogle af de samme overvejelser som Seventeen. Men hun lægger vægt på, at man allerede er meget bevidst om sit ansvar over for de unge på magasinet.
Ifølge chefredaktøren benytter Vi Unge sig kun af billedredigering til at rette på bumser eller gøre tænderne en smule hvidere, hvis de er lidt gullige. Hun afviser dog, at de manipulerer med billederne, så modellerne får andre kropsformer.
SKRIV Hvad mener du om ungdomsbladenes brug af billedredigering?
Men i valget af piger til bladet spiller det også ind, hvordan modellen ser ud.
Om det seneste nummer, hvor forsiden prydes af en ung, slank pige i bikini, siger Tina Dines Appelt:
»Hvis du kigger vores blade igennem fra det sidste halve år, så vil du se, at vi har alle typer piger. Men når det er en model i bikini, hjælper det jo ikke noget, at de ser kvabsede ud. Vi skal jo også sælge nogle blade. Men jeg vil sige det sådan, at mange af de piger, der er på forsiden, ikke er ultratynde. Hende der er heller ikke ultra, ultra tynd«.
fortsæt med at læse
