Voxpop om fotomanipulation: »Så ryger selvtilliden bare helt i bund«

Lyt til artiklen

Eileen Bateman, 14 år

»Jeg synes, det er dårligt, fordi mange unge får et dårligt indtryk af sig selv. Fordi de tænker: ’Så skal jeg også være sådan’«.

Hun kunne også selv finde på at være en del af en lignende bevægelse:

»For man kan se på mange af mine venner, at de har det dårligt med et eller andet med dem selv. Fordi de ikke ser ud som denne person på forsiden, eller fordi de har nogle rollemodeller, som måske er blevet redigeret meget. Derfor synes jeg også, at det er godt, når kendte mennesker lægger uredigerede billeder af dem selv ud. For så kan man også se, at de heller ikke er perfekte«.

LÆS MERE

Teenagere gør oprør mod manipulerede billeder i ungdomsmagasiner

Hvilket pres kan billederne lægge på en?

»Det lægger et pres på en om, at man skal være perfekt. Og som ung er det ikke et specielt godt pres. For så tænker man måske ikke så meget på skolen, men tænker i stedet på, hvordan man ser ud hele tiden eller hvad andre folk tænker om en. Hvor man måske hellere skulle lægge noget tid i sin uddannelse. Men i stedet for bruger man tiden på at tage til fester, fordi man gerne vil være som de andre og alle dem, de viser i bladene og filmene«.

Hun kan også mærke, at billederne påvirker hende:

»Når du kigger på billeder forskellige steder, så tænker folk: ’Jamen sådan vil jeg da også gerne se ud’. Og sådan har jeg det også selv. Og det er også derfor, at man køber makeup, går i fitnesscenter og så videre«.

Emilie Lembek, 14 år

»Jeg synes ikke, at det er specielt godt, fordi det nogle gange er meget svært at leve op til, at der er så meget, der bliver redigeret. Det giver et pres, fordi man tror, at det er sådan man skal være. Og det er det jo egentlig ikke«.

Prøver man selv at komme til at ligne dem i bladet?

»Ja, det gør man jo lidt. For hvis man ser et eller andet, som man synes er virkelig flot og man godt kan lide, så kan det være sådan, at man prøver at købe det samme tøj. Og så ser det bare ikke sådan ud, når man selv har det på. Så bliver man rigtig skuffet. Og det kan påvirke en rigtig meget«.

LÆS MERE

Hvad mener du om ungdomsbladenes brug af billedredigering?

Hvor synes du grænsen går for redigering?

»Det er fint nok, når man giver lidt ekstra effekt og noget glød. Men når man begynder at ændre kroppens udseende og hvordan man naturligt ser ud, så synes jeg, at det begynder at blive helt forkert«.

Hvad ville din opfordring til bladene være?

»Lad være med at redigere det så meget, for det påvirker de unge. Og de skriver jo artikler for at gøre unge glade og for at unge med deres selvværd. Og så synes jeg, at det er lidt dobbeltmoralsk, at de redigerer billederne rigtig meget. På mange af billederne sidder modellerne og griner, er glade og helt tynde alle sammen. Og det påvirker en. For man tænker: Øv, sådan ser jeg ikke ud og sådan ser mine venner ikke ud«.

Rikke Paprika Seidler, 15 år

»Jeg synes, at det er rimelig dårligt. Det viser ikke virkeligheden, og der er også mange tykke piger, der kan føle sig stødt af det, for så føler de, at man skal være tynd for at være normal«.

Hun mener, at ungdomsbladene skal fokusere yderligere på piger, der ikke nødvendigvis er åleslanke.

Hvis du skulle bestemme, hvor går grænsen så for at ændre i billederne?

»Hvis nu man skulle redigere noget, så ville jeg måske fjerne nogle bumser eller røde øjne, men ikke mere end det. For der er ikke så mange, der gerne vil have bumser. Og der er også rigtig mange, der alligevel bruger rensemiddel til at fjerne dem«.

Hvordan reagerer din omgangskreds på billederne i ungdomsbladene?

»Jeg har nogle veninder, som læser rigtig meget i de der blade og er rigtig, rigtig kede af deres udseende. Og når de så læser bladene, så tænker de: ’ej, jeg ville gerne have set sådan ud’. Jeg tror, at det skyldes, at der er rigtig mange tynde piger på forsiderne. Og så tænker de: ’ej, sådan kommer jeg aldrig til at se ud’«.

Matilde Grønlund Jakobsen, 15 år

»Nu er jeg ikke selv så letpåvirkelig. Men jeg ved, at mange af mine veninder har en eller anden ide om, hvordan de skal se ud, og det er selvfølgelig også påvirket af, hvad de har læst og hvilke hjemmesider, de er på. Det er ikke kun bladene. Jeg synes, at det er virkelig stort, at disse piger siger, at det påvirker dem så meget, at de vil lave - ikke en revolution - men i hvert fald ændre det hele. De stiller sig op for sig selv og siger, at de vil ændre det - og det er super godt, at der bliver lyttet til det«.

Matilde skrev selv under på underskriftsindsamlingen, der opfordrede Teen Vogue til at ændre sin billedredigeringspolitik.

»Verden er international, og det er ikke kun USA, der får de blade, men også Danmark og resten af de skandinaviske lande. Så kan vi også være med til at sige, vi vil have vores egen mening«.

Er du selv blevet påvirket af billederne i ungdomsbladene?

»Jeg er ikke selv modeinteresseret, men jeg har hørt om folk, der er meget modeinteresserede, der får et meget usundt forhold til mad. Jeg ved, at der er mange unge, hvor billederne spiller en kæmpestor rolle. Også fordi, det skaber et urealistisk syn. I stedet for at sammenligne sig selv med folk på gaden, så sammenligner man sig selv med folk på internettet og i billeder fra bladene«.

---------------

Sissel Henriks, 15 år

»Jeg synes ikke, at det er særlig fair. For så lægger man ikke mærke til den naturlige skønhed. Og de siger til folk, at man bare skal være sig selv, men så er de det ikke engang selv. De bruger rigtig mange forskellige redigeringer, så de ikke ligner et rigtigt menneske mere, når de ændrer så meget på det«.

Hun har selv taget et kursus i billedredigering i skolen, og ved derfor, hvornår bladene redigerer i billederne. Også i bladet Seventeen, som nu har ændret i sine etiske retningslinjer.

»Man kan for eksempel se, at de alle sammen er rigtig høje, tynde, brune og har lyst hår. De ser alle sammen perfekte ud, ikke? Og det er man jo ikke selv«.

Hvad tænker man, når man ser modellerne på billederne?

»Man tænker: Hvis man ser sådan ud, så bliver man glad. Hvis man er tynd, så er man automatisk glad, og så er der flere drenge, der vil have en«.

Kunne du selv finde på at starte en bevægelse mod ungdomsbladenes brug af billedredigering?

»Ja, det kunne jeg faktisk godt. Det lyder som en meget god idé. Jeg kunne også godt selv finde på at starte det og få en masse veninder med. Jeg har også selv syntes, at man skulle stoppe det, men jeg vidste ikke, at man havde en bevægelse som den, de har i USA«.

Anna Monnier, 16 år

»Jeg synes, at de laver noget falskt. Det er ikke sådan, de virkelig ser ud. De retter alle deres fejl, så det meget hurtigt bliver en standard, som er meget høj, og som smitter rigtig meget af på os andre. Det er fint nok, hvis man har et sår eller et eller andet, men det er i store mængder, at de gør det. Og det synes jeg ikke er okay«.

Hvordan smitter det af?

»Det giver én dårligere selvtillid og man får sværere ved at leve op til alt det, man skal. Og hvis man så lige har lidt appelsinhud eller lignende, så har de det jo overhovedet ikke på billederne. Og det kan være svært, hvis man så skal ud og prøve en bikini. Så tænker man: ’Nå, den er rigtig flot på hende modellen’, og så sidder den bare ikke lige så godt. Og så ryger selvtilliden bare helt i bund, når man ser på sådan nogle mennesker.

Oplever du det i din omgangskreds?

»100 procent. Man kan tydeligt mærke det hos ens veninder. Og man har selvfølgelig perioder, hvor man har det sværere med sig selv end andre. Men man kan tydeligt mærke det: ’Åh, de her bukser sidder ikke godt’. ’Åh, jeg ser tyk ud’, er bleg og så videre. Så jeg synes, at det er snyd«.

Hvad er dit råd til bladene?

»Jeg synes, at det skal gøre menneskene mere naturlige at se på. Mere ægte. Og man skal også kunne se, at de har fejl. For det har alle mennesker. Alle mennesker er ikke perfekte, og det er dem på billederne heller ikke. Men de gør dem perfekte, og det synes jeg er dumt. Det synes jeg ikke er okay«.

»Jeg tror, at mange kan få det billede, at det kun er ’mig’, der er unormal. Det er kun ’mig’, der har strækmærker, appelsinhud eller noget andet mærkeligt. Men det har 90 procent af verdens befolkning jo nærmest. Og det billede får man bare ikke, når man ser på sådan nogle blade«.

Sebastian Goos

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her