Det var et spørgsmål om tid, før Villy Søvndal ville trække sig som formand for SF, meddeler udenrigsministeren i en pressemeddelelse, partiet har udsendt.
»Tiden er nu kommet til at føre stafetten videre. Jeg har været vanvittig glad for at stå i spidsen for SF i nogle meget interessante og spændende år i dansk politik. Allerede før valget besluttede jeg, at det ikke skulle være mig, der skal stå i spidsen ved det næstkommende valg – spørgsmålet var kun hvornår tidspunktet var det rette«, siger Villy Søvndal.




























