Socialistisk Folkeparti skal have ny formand.
Villy Søvndal meddeler i dag, at han giver chefstolen videre til den sjette formand i SF siden partiets stiftelse i 1959.
»Det er vigtigt, at der er friske kræfter, der tager styring på det stadig nye kapitel i SF’s historie, der handler om at være i regering«, siger Villy Søvndal i den pressemeddelelse, SF har udsendt i forbindelse med hans afgang som partiformand.
»Sundhedsminister Astrid Krag, miljøminister Ida Auken og partiets politiske ordfører Jesper Petersen er de tre mest oplagte kandidater til at overtage formandsposten«, vurderer Politikens politiske redaktør Mette Østergaard.
Hun anser handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, som i 2005 tabte partiets urafstemning om formandsposten til netop Villy Søvndal, for at være den umiddelbare outsider.
Hvem, tror du, bliver ny formand for SF?
fortsæt med at læse


























