en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

3 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

På torsdag er det tre måneder siden, regeringen lukkede Danmark for at undgå spredning af coronavirus. Hvilket indtryk sidder vi tilbage med i dag? Vi har bedt en lang række stemmer i den offentlige debat færdiggøre sætningen ’Coronakrisen har lært os...’

37 debattører ser tilbage på 12 ugers nedlukning: Her er krisens vigtigste perspektiver og erfaringer

Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Per Michael Jespersen, direktør, Tænketanken Cevea:

... at vores velfærdsmodel kan noget helt særligt. Også i kriser. Den globale pandemi, som vi alle helst havde været foruden, har været et kæmpe eksperiment, der har tryktestet verdens samfundsmodeller anno 2020. Her har det vist sig, at kombinationen af universel velfærd til alle, en stærk arbejdsmarkedsmodel og begavet regulering af kapitalismen virker! Sundhedsmæssigt. Økonomisk. Og socialt. Ingen når denne samfundsmodel – der balancerer mellem offentligt og privat, mellem fællesskab og individ – til sokkeholderne. Eller rettere: Det burde coronakrisen have lært os alle. Men i en verden hjemsøgt af ideologer uden tvivlens nådegave og med en blind tro på, at kun markedet virker, kan man bestemt ikke vide sig sikker.

Jørgen Huno Rasmussen, erhvervsmand:

... at under uvant pres tager reptilhjernen over, og en egoistisk overlevelsestrang dominerer. Familien rykker tættere sammen og hamstrer, nationen gør det samme, lukker grænser uden sundhedsfagligt belæg og hjælper højst naboerne med ubrugelige respiratorer. Selv statsministre glemmer alt, hvad efterkrigstiden har dokumenteret om værdien af internationalt samarbejde og solidaritet, og sætter en indadvendt dagsorden med ryggen til verden. Men det er kortsigtet, hvorimod den bæredygtige løsning – også i familiernes og nationernes egoistiske interesser – er i endnu højere grad at prioritere langsigtet udvikling i FN, EU og frihandel. Det skal vi på barrikaderne for ved næste krise.

en politiken-abonnenthar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her