Den moderne kiropraktik blev opfundet i 1895 af den amerikanske magnetiske healer Daniel David Palmer og blev i mange år betragtet som en alternativ udokumenteret behandling.
I dag er professionen en integreret og accepteret del af det danske sundhedsvæsen, hvor patienter kan få offentligt tilskud til at lade kiropraktoren, ved hjælp af håndgreb og manipulation – altså det berømte knæk – og andre behandlinger, sørge for smertelindring i nakke, ryg og lænd eller hjælpe med andre problemer i kroppens bevægeapparat.


























