Forestil dig, at du er leder af et land, og står over for et dilemma. Omtrent en halv million mennesker, der spiller en vigtig rolle i alles dagligdag, bor i dit land. De tager sig af de ældre, arbejder i små og store virksomheder, høster den mad, der sættes på bordet. De er også en del af samfundet. I weekenden går de tur i parkerne, spiser på restauranterne og spiller på det lokale fodboldhold.
Men én ting adskiller denne halve million mennesker fra andre mennesker i dit land: De er ikke i besiddelse af de juridiske dokumenter, der giver dem lov til at bo der. Som følge heraf har de ikke de samme rettigheder som landets borgere og kan ikke pålægges de samme pligter. De kan ikke få en videregående uddannelse, betale skat eller bidrage til de sociale sikringsordninger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
