De er stærke i troen i Filippinerne. Familien Anter takker Gud for deres daglige brød – resten takker de Jesiree, Frenelyn og Dahlia for. De tre søstre rejste til Randers og Aarhus for at arbejde som au pair, og siden har de sendt så mange penge hjem, at familien er blevet løftet ud af fattigdom.
Au pair-ordningen er muligvis udskældt hjemme i Danmark. Men her på øen Mindanao, som plages af voldelige oprør, er den noget nær frelse.
Vi sidder i familiens hus, bygget af betonelementer og betalt med au pair-penge. Der er serveret frokost: Karrykylling. Bihon-nudler med skært oksekød. Dampede, okkergule kotsinta-riskager. Coca-Cola. Chefkok og mor til fem, 54-årige Leonila Anter, smiler træt, mens vi kaster os over kødgryderne.
»I gamle dage lagde jeg madbudget for en måned ad gangen. Jeg købte 40 kg ris. Det skulle række til seks personer. Jeg plantede grøntsager. Kød fik vi sjældent«, siger Leonila Anter på visaya, det lokale sprog. Hendes 19-årige datter, Daniela Anter, oversætter.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.