Henrik Ib Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Henrik Ib Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Prøv Politiken i 6 mdr. fra 149 kr./md.

Debatindlæg afOlivia Dahl Nielsen og Jacob Nossell

ODN: Studerende på Sociologi ved Københavns Universitet JN: Co-founder og kommunikationschef i videncentret Enactlab S/I. Begge født med cerebral parese

Mens vi i det store hele fordømmer sexisme og racisme og hylder feminisme og kropsaktivisme, er der stadigvæk lang vej for ’de handikappede’. For det er stadig ret okay at diskriminere, når det gælder handikap.

Sociologistuderende ved Københavns Universitet: Det er stadig ret okay at diskriminere 'de handikappede'

Det er en mærkelig tid, vi lever i. I kølvandet på coronakrisen og optøjerne efter mordet på den afroamerikanske George Floyd tilbage i maj måned er der blevet antændt noget, som ikke kan slukkes eller rulles tilbage. Man kan nærmest smage, lugte og føle indebrændtheden, indignationen og frustrationen over de mange uretfærdigheder, der er hverdagen for mange minoritetspersoner verden over.

#MeToo-bevægelsen var måske det, der for alvor satte en debat i gang i mainstreammøllen. Siden har vi bl.a. diskuteret sexisme, kropsaktivisme, feminisme og nu senest racisme. Der er opstået en global bevægelse, hvor troen på ligeværd uanset køn, seksualitet, krop eller hudfarve ikke længere er en abstrakt utopi, men nærmere en rettighed, der skal kæmpes for. Denne accept og respekt, der er ved at vinde indpas i samfundet, er det svært ikke at juble over.

Henrik Ib Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her