Mellem spørgsmål og svar er der et tomrum. I det tomrum ligger min magt til at vælge mit svar. I mit svar ligger min frihed, min udvikling og min bevægelse. Af og til har jeg haft en fornemmelse af, at man ikke har turdet spørge mig om det, man egentlig ville vide noget om. Måske mente man, at det nok ville være for indiskret. Men da man ikke kan være indiskret over for sig selv, vil jeg tillade mig at bringe mig selv i fokus ved at stille nogle indiskrete spørgsmål til mig selv. Og hokuspokus, det gør jeg så.

Mig: Du er ikke midaldrende, du er ikke engang ældre. Du er gammel! Hvordan har du det med det?