Peter Mandrup Jensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Peter Mandrup Jensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Prøv Politiken i 6 mdr. fra 149 kr./md.

Medierne udvander deres egen værdi, når de ophøjer holdninger og synsninger til nyheder, skriver Søren Schultz Jørgensen i denne kommentar.

Lille tegn på stor forandring: De danske nyhedsmedier skamrider overskrifter, der ophøjer holdninger og synsninger til nyheder

Engang var en nyhed noget, der lige var sket. I dag er det oftere noget, nogen lige har sagt eller skrevet, skriver Søren Schultz Jørgensen. Arkivfoto Thomas Borberg
Engang var en nyhed noget, der lige var sket. I dag er det oftere noget, nogen lige har sagt eller skrevet, skriver Søren Schultz Jørgensen. Arkivfoto Thomas Borberg

Nogle gange sker de store kulturelle ryk i samfundet, når små ord, bogstaver eller tegn bliver brugt på nye måder. Når vi for eksempel holder op med at sige ’neger’ eller ’de fremmede’, siger ’du’ i stedet for ’De’ eller holder op med at sige eskimo om flødeis. Tilsyneladende ubetydelige sproglige forandringer, der faktisk flytter, hvordan vi taler og interagerer med hinanden.

I de senere år har en mikroskopisk ændring i pressens måde at lave overskrifter på forandret den måde, borgerne præsenteres for verden på i den digitale nyhedsstrøm. En stille revolution, der kan iagttages i noget så inferiørt som brugen af et tegn: Det gode gamle kolon.

Peter Mandrup Jensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her