Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Foto: Miriam Dalsgaard

Mahmut Erdem kom til Danmark som gæstearbejder i 1969. Egentlig ville han tilbage til Tyrkiet for at studere, men han endte med at blive for pengene, nattelivet og foreningsarbejdet. I dag kunne han umuligt forestille sig at leve og arbejde andre steder.

»Der findes måske intet sted i verden, hvor det er bedre at arbejde og bedre at leve end her«

Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

»Okserne blev trætte. Det var derfor, vi ikke nåede helt ind til København«, griner 75-årige Mahmut Erdem, mens vi slentrer mellem de lejlighedsblokke tæt på Brøndby Strand Station, hvor han og familien har boet siden 1990’erne.

Metaforen er gængs blandt kurdere i københavnske forstadskommuner og forklarer ifølge Mahmut Erdem, hvorfor mange kurdiske indvandrere måtte opgive drømmen om det forjættede land, København, da de i slutningen af 60’erne og i 70’erne kom til Danmark for at arbejde: Okserne – hvis behov bestemte, hvor tidligere generationer af det kurdiske nomadefolk levede – blev nemlig trætte, inden de nåede helt ind til hovedstaden, og så måtte man slå sig til tåls med Brøndby, Ishøj og andre forstæder.

Marlene Holmhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her