Jeg tør ikke tage en intelligenstest. Jeg ville ikke kunne holde ud, hvis jeg nu bare scorede 108 og var sådan helt gennemsnitligt begavet uden overhovedet at være noget særligt. Så hellere gå rundt og bilde mig selv ind, at det da går udmærket, selv om jeg ikke lærte mig selv at læse eller har usædvanlig nemt ved fremmedsprog eller matematik.
På samme måde har jeg altid hygget mig ved tanken om, hvordan jeg ville have klaret det, hvis jeg havde levet under Anden Verdenskrig. Allermest, når jeg – igen-igen-igen – så ’Matador’, hvorfra – indrømmet – store dele af mine forestillinger om livet der først i 1940’erne stammer.
