Når der sker et terrorangreb i Paris, København eller New York, sker der overalt i de vestlige samfund en polarisering mellem dem og os. Det har Zaki Youssef med sin halvt dansk, halvt egyptiske baggrund mærket langt ind i knoglerne, som han fortæller om det i sin aktuelle standuprappende forestilling ’Jeg hører stemmer’. Hver gang rykkes alle tilbage i boksene: de brune versus de hvide. Hver gang skal han som ’araber’ stå til regnskab: Hvorfor gjorde de det? Hvis side er du på?
Over for den aktuelle trang til at trække fronterne op, så modsætninger intensiveres, og menneskelige nuancer fordufter, har kunst faktisk noget at skulle have sagt, om det så synes som en spytklat i verdenshavet. Som en klar tendens her i efterårsmørket forsøger Youssef og andre teaterfolk at gå imod konfrontationskurs og ensretning ved at gøre det, som teatret rent faktisk kan: sætte et ansigt på ’de brune’, give dem en stemme – og give os selv chancen for at blive set med andre øjne.
