Ministerens øjne nærmest strålede, da han for godt et år siden – uden for citat – talte om det EU-formandskab, som skydes i gang i Aarhus 3. juli. Han glædede sig oprigtigt og det, der fik lyset frem i de øjne, der foran en mikrofon ofte har samme anstrøg af humor som hans nedadvendte mundvige, var tanken om, at Danmark kunne blive det land, der for alvor åbnede for at få Ukraine med i EU.
Ikke som dengang Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 i Bella Center kunne proklamere, at der var en aftale – hans faste replik under formandskabet – og at ti øst-, syd- og centraleuropæiske lande var blevet optaget. Det var for meget at håbe på, og mindre kunne gøre det. Håbet var et skridt, der kunne fejres i og dateres til København.


























