Da en række lande på foranledning af Frankrig og Saudi-Arabien i sidste uge underskrev New York-deklarationen med perspektiver for en tostatsløsning i den israelsk-palæstinensiske konflikt, blev døren til en potentiel fredsproces åbnet en anelse på klem.
Den har Israel nu smækket tungt i med overvejelserne om en fuld besættelse af Gaza, konstaterer lederen af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, Isabel Bramsen.


























